Om AgroGruppen

Rådgivningsnetværk med fokus på faglighed og kvalitet

AgroGruppen Danmark er en landsdækkende forening af omkring 40 selvstændige revisorer med speciale i landbrug. Gruppen er koblet sammen i et rådgivningsnetværk, der sparrer og udvikler sig sammen, således at der sikres en høj kvalitet af rådgivning til gavn for den enkelte landmand og altid på kundens præmisser.

Der samarbejdes med en række fagkonsulenter landet over på forskellige landbrugsmæssige områder. Det gælder alt inden for det økonomiske og regnskabsmæssige, men også vedrørende miljø og husdyr, planteavl, forsikringer, bygninger, maskiner, jura, generationsskifte og mange andre relevante områder.

Gruppen blev etableret i 1991 af en gruppe revisorer, som udover deres arbejde med det revisionsmæssige havde en meget stor interesse for landbrugets øvrige forhold. De havde erfaret, at nogle landmænd savnede et alternativ til det bestående rådgivningssystem og de så et behov for konkurrence på rådgivningsområdet.

Da statstilskuddet til rådgivning i disse år blev mindre og til sidst fjernet, var det muligt for selvstændige revisorer at etablere en forretning ud af at rådgive landmænd.

Gennem alle årene har der været interesse og opbakning til AgroGruppen fra landmændenes side. Det er lykkedes at følge med tiden og levere de ydelser, der efterspørges og som landmanden har brug for i en omskiftelig tilværelse og et erhverv under konstant forandring – og ofte under pres.

Bestyrelsen

Keld Th. Sloth

Keld Th. Sloth

Søhøjlandets Regnskabskontor

Karsten Beske

Karsten Beske

Aage Maagensen

Torben Jakobsen

Torben Jacobsen

RevisionKjellerup

Hans Jørgen Rasmussen

Hans Jørgen Rasmussen

Lokalrevision

Anders Kofoed

Anders Kofoed

Rønne Revision